Caféen på Jels Voldsted ligger smukt midt i skoven med udsigt over søen. Hyggelige lokaler holdt i den gamle stil.

 

Åbningstiderne:

Tirsdag og torsdag: 10.00 - 14.30
Søndag 12.00 - 16.00


Ud over de faste åbningstider vil der i årets løb blive afholdt forskellige arrangementer i caféen og skoven. Der vil bl.a. blive arrangeret skovens dag, pinse-morgen, Sankts Hans og et væld af andre gode arrangementer. Alle arrangementer vil blive slået op her på siden og i den lokale avis.

Voldstedet er til daglig drevet af elever fra Troldkær skolen. Voldstedet er deres daglige værksted hvor de vil lave mad, kaffe og kage og servere det for jer kunder. Igennem dette arbejde samler de erfaring og inspiration til restaurationsbranchen til evt. senere brug gennem deres videre færd.

Caféen på Jels Voldsted er røgfri.

Forpagtningen

I 2006 overtog Troldkær skolen forpagtningen af Jels Voldsted. Troldkær er et bo- arbejds- og oplæringstilbud til unge med særlige behov i alderen fra 17-25 år. Her arbejdes der på at forberede de unge på voksenlivet, modne dem og styrke deres færdigheder via personlig og social udvikling, samfundsorientering, hverdagslæring, værkstedsarbejde og praktikophold. Alt dette gøres med øje på, at de unge skal ud og have et godt liv med så få hjælpeforanstaltninger som muligt.

At forpagte Voldstedet er et led i denne opgave. Stedet danner rammen om to værksteder, hvor de unge kan boltre sig - nemlig caféen / selskab og naturformidlingsdelen.

Det er Voldstedets fornemste opgave at fungere som virkelighedsnært oplærings- og arbejdstilbud. De unge får et reelt ansvar og får mulighed for at dygtiggøre sig inden for alle facetter i driften af en café / selskabsafd., dvs. køkkenarbejde, servering, vedligehold, osv.


Seneste nyt






Se flere nyheder?
Tilmeld dig nyhedsmailen
Jels Voldsted | Koldingvej 2, Jels | 6630 Rødding | Tlf. 75 58 55 11 | E-mail: troldkaer@jelsvoldsted.dk